tirsdag den 17. april 2012

Tema 4: Bøger - eReolen

Det sidste tema i iPadforløbet handler om e-bøger.

Hvis man gerne vil læse på iPad'en er der rig mulighed for det. Billedet på iPad'en er klar og giver derfor en skarp tekst der ikke irriterer øjnene, og baggrundslyset kan indstilles så det passer til omgivelsernes belysning. Dog kan der godt forekomme genskin, hvis man sidder ved et vindue eller en skarp pære. Du vælger selv om du vil få vist én en eller to sider af gangen ved at stille iPad'en enten på højkant eller på langs. Den berøringsfølsomme skærm gør det nemt at bladre ved at trykke eller lade en finger glide hen over skærmen. Du kan også ændre tekststørrelsen eller redigere i selve teksten.
Det er muligt at købe enkelte bøger direkte fra app-store. Men det er også muligt at installere apps med "ebogs-butikker", f.eks. Gyldendals app "Bøger" og Amazons "Kindle". "Ibooks" er Apples egen app til ebøger. Butikkerne skal vi se nærmere på om lidt. Først skal vi prøve at downloade nogle børnebøger direkte fra app-store.

Børnebøger:
Man kan købe sig fattig i børnebøger i app-store! Grunden til at især børnebøger fungerer godt på en iPad, skyldes - udover at der kommer mange gode nye og klassiske børnebøger - mulighederne for interaktivitet så børnene bliver en deltager i bogens handling: Der er ofte ting man kan trykke på og som ændrer handlingen. På den måde får du en interaktiv og virtuel oplevelse sammen med dit barn. Det er dog ikke alle bøger der har den interaktive funktion. Vi giver eksempler på både nogle der har og ikke har. 

Bærfolket (gratis i app-store)
Fortællinger om Bærfolket er hyggelige og eventyrlige højtlæsnings historier fra en verden, hvor pindsvin, skrubtusser og skovskader er store dyr, man kigger op på.

Opgave:
Find og Installer bærfolket i app-store og start app'en.


Vælg en af de fire historier og få den læst op af Sebastian Klein.
Ebogs-apps
De fleste ebogs-apps fungerer på næsten samme måde. Når du først har lært at bruge den ene er det nemt at finde rundt i de andre.

Bøger - Gyldendal (gratis i app-store) 
I "Bøger" kan du købe og læse danske e-bøger på iPhone, iPod Touch og iPad. Du kan også købe og afspille danske lydbøger, så du altid har dem med dig.
Første gang du åbner "Bøger" ser du en tom bogreol med undtagelse af en guide-bog og bogen "Lykkelig i nørdland". Hver gang du henter en bog kommer den til syne på bogreolen, og kan øjeblikkeligt åbnes med et enkelt tryk på bogen. Ovenover bogreolen er der en knap hvor der står "bøger" som er lidt mørkere end knappen ved siden af, hvor der står "lyd". Det viser at du er på din personlige bogreol for bøger. Hvis du trykker på lyd, får du en ny bogreol der er tom, fordi du ikke har nogen lydbøger. I det øverste højre hjørne finder du knappen "butik". Når du trykker på knappen, vil bogreolen dreje rundt og give adgang til Gyldendals butik.
NB! For at købe bøger fra Gyldendals butik, kræver det at du opretter en Bøger-konto. Det skal vi ikke gøre her.
Når din bogreol står som bøger er det ebøger du kommer ind på, hvis du står på din lydbogs bogreol, er det lydbøger du kan købe i butikken. Når du er inde i butikken har du forskellige muligheder for at finde bøger. Nederst på skærmen er der 5 ikoner der giver dig forskellige muligheder. Det første ikon er "udvalgte", hvor der i temaer, vises nogle forslag til bøger butikken vælger. Under ikonet populær, kommer de mest populære titler frem. Genre kan du ikke se medmindre du har en bøger-konto. Du kan også vælge søg, hvor du selv kan søge en bestemt bog frem. Det sidste ikon er købt, hvor du kan se de bøger du har købt. Øverst i højre side på skærmen, er der et ikon af en bog og et lydsymbol. Er bog symbolet mørk, søger du på bøger i butikken er lyd symbolet mørk, søger du på lydbøger. For at komme tilbage til din bogreol trykker du på knappen "bogreol" i øverste venstrehjørne".


          Opgave:
Find og installer "Bøger" i app-store.


Start app'en.


Læs den lille guide-bog, som står på din personlige bogreol.


Når du har læst quide-bogen, går du tilbage til  din personlige bogreol.
Tryk på "butik" og find et uddrag af en bog du gerne vil læse.


Du kan vælge fra udvalgte, populære eller søge på en specifik bog. For at få flere informationer om en enkel bog, skal du trykke på billedet af den pågældende bog. Hvis IKKE det er muligt at "hente gratis uddrag" fra den bog du har valgt, så find en anden.
Når du har fundet den bog du gerne vil læse uddrag fra, trykker du på knappen "hent gratis uddrag"
Uddraget kommer til at ligge på din personlige bogreol. Læs uddraget. Når du har læst uddraget, tryk på bogreol.


Tryk rediger og slet uddraget.


Tryk på Lyd og derefter butik


Vælg en lydbog du gerne vil høre lydklip fra.
Når du har fundet den lydbog du gerne vil høre, trykker du "Afspil lydklip".
eReolen
Hvis ikke du vil købe bøger, men bare gerne låne dem kan du benytte ereolen.dk.
Centralbibliotekerne samt bibliotekerne i konsortiet bag Netlydbog.dk, Licensgruppen og Litteratursiden.dk har etableret en ny national ebogsservice til folkebibliotekernes lånere med støtte fra Udviklingenspuljen. Her kan du låne bøger fra de forlag som er tilmeldt projektet. Man kan låne 4 bøger om måneden.
Søgemulighederne er stadig begrænset på eReolen. Du kan søge efter en specifik bog du gerne vil læse, eller gå ind under kategorier, som desværre slet ikke er så afgrænset som f.eks. i netlydbøger. den indeholder kun kategorierne: Biografier og erindringer, krimi, spænding, børn og unge samt skønlitteratur. De bøger du finder på eReolen, er forholdsvis populære bøger. Læs evt. Birgitte Haag Jespersens indlæg på bloggen om hendes første erfaringer med eReolen.

For at kunne læse bøger fra eReolen på iPad, skal du første gang du vil låne en bog, installere app'en Bluefire Reader samt lave en Adobe id. Når du har gjort det, kan du nemt downloade den bog du gerne vil læse og derefter åbne den i Bluefire Reader, hvor den vil ligge indtil lånetiden er udløbet.
Når du gerne vil læse den bog du har downloadet trykker du bare på bogen i Bluefire Reader. Og så kan du begynde at læse. Når du trykker på skærmen, dukker en søjle op øverst og nederst på siden. Øverst står der hvad bogen hedder og i højre hjørne er der et ikon med et kryds og et bogmærke. Når du trykker på bogmærket, dukker en boks frem på skærmen, hvor du kan skrive en note. Efter du har skrevet noten kan du trykke på save, og noten bliver gemt. På den nederste søjle, kan du se hvor langt du er nået i bogen. Nederst er der 5 ikoner. Det første hedder "library", her kommer du tilbage til listen over dine downloadede e-bøger. Trykker du i stedet på "contents" kommer du ind i bogens indholdsfortegnelse, hvor du kan se hvor mange kapitler der er i bogen. Trykker du på et af kapitlerne kommer du frem til det. Hvis du trykker på ikonet "bookmarks" viser den de noter du evt. har lavet og du kan se hvor i bogen de er tilknyttet. trykker du på det du har skrevet, kommer du hen til det sted du har skrevet noten. Under ikonet "search" er det muligt at søge ord eller sætninger i bogen. Det sidste ikon er "settings", hvor du kan ændre på tekstens størrelse, lyset og måden siderne skal vendes på. Du kan også ændre på udseendet af teksten enten til "orientation look" eller "nigth mode" (som er sort baggrund og hvid tekst).


Opgave:
Find og installer Bluefire Reader fra app-store.


Tryp på Safari-app'en og skriv ereolen i googels søgefelt. Tryk på ikonet log in, og log in på din egen profil til Biblioteket.
Find en bog du gerne vil læse. Tryk på knappen lån. Hvis ikke du i forvejen har en adobe ID skal du trykke på (læs mere) ved 'ja, jeg har et Adobe ID'. Derefter kommer en tekst omkring Adobe ID. Tryk på Adobe.com og herefter 'create an Adobe account'. Når du har udfyldt alle felter, har du en Adobe ID.
Gå herefter tilbage til ereolen og tryk igen på 'lån' ved den valgte bog. Denne gang sætter du flueben ved, at du har installeret bluefire reader og en adope ID. Tryk på knappen download. Når bogen er downloadet, kommer der en knap frem, hvor der står 'åben i bluefire reader' tryk på knappen og du ryger direkte over i bluefire app'en, hvor du kan læse bogen.
Inden du får lov at læse, skal du lige prøve nogle af de muligheder du har: Slide over til side 9 og skriv en note. Tryk derefter ind på settings og ændre lystyrken til halv lysstyrke og lav den om til 'Nigth mode'.
Læs en side med dette layout. Ændr bagefter til det der passer til dig. Tryk på Bookmarks og slet den note du skrev tidligere.
Gå til sidst ind på contents og se hvor mange kapitler der er i bogen. Nu er det op til dig, om du vil læse hele bogen.
God fornøjelse med læsningen!
Eksempel på børnebøger fra app-store (da alle nedenstående koster penge, må I nøjes med at læse om dem her, og vente med at installere dem, til I køber jeres egen iPad :-) :

Mis med de blå øjne (42,00 kr i app-store)
Gyldendal lyt&læs - Du kan bladre i bogen, mens den bliver læst højt for dig. Der findes flere enkelte bøger fra Gyldendals Lyt&Læs i app-store. Bøgerne er for børn fra 2 år samt voksne med hang til gode historier.

De små synger (30,00 kr. i app-store)
App'en kan både bruges på iPhone, iPod-thouch eller iPad. App'en synger selv! De fine illustrationer fra bogen følger med og vokalen lyder fint. Du får 10 sange ved køb af app'en. 

Drengen der ville smage en kebab af Kim Langer (42,00 kr. i app-store)
App'en er en herlig iPad-app om drengen der ved hjælp af sin lugtesans går på opdagelse efter verdens bedste mad." - bogsnasker.dk
Den er nem at bruge også for små fingre. På hver side er der vist, hvor man kan trykke for at få ekstra lyde. Bogen bliver levende med hunde, der gør, katte der miaver og damer der prutter.

Flere apps, hvor du kan købe bøger fra:
Ibooks (gratis i app-store)
Her kan du købe mange bøger, både illustreret og ikke illustreret. Men ikke lydbøger. Og den har sin egen inkluderede iBookstore. Ligesom i Bøger kan du også læse uddrag fra bøger inden du køber dem. Her er det ikke nødvendigt at oprette en særskilt konto for at købe bøger da det er appels egen boogstore og du derfor køber direkte fra app-store.

Adventor book (gratis i app-store)
Kan du godt lide action og adventure bøger, vil denne app være god at kende. Alle bøgerne er på engelsk. engelsk. Du skal også være opmærksom på at prisen står i dollar og ikke kroner! Ellers minder den om de andre typer at apps, hvor du kan købe bøger.

Kindle (gratis i app-store)
Måske tænker du ebogslæser når du høre ordet kindle, men nu er det også muligt at læse Kindle bøger på iPad. For at købe og læse kindle ebøger kræver det, at du opretter en gratis konto på Amazon.com.
Der er rigtig mange bøger til kindle, men her skal du også kunne beherske engelsk, da alle er på engelsk. Udover bøger kan du også købe tidsskrifter, men fordi du bor i Danmark, er det ikke alle tidskrifter og bøger du kan købe. Desværre kan du ikke se hvilke du kan købe, før du vil betale for bogen/tidsskriftet.

Magasiner
Det er også muligt at læse magasiner på iPad'en. Det gode ved at læse magasiner på iPad'en er at fotografierne er mere naturtro på den store skærm med høj opløsning. Artiklerne er også mere omfattende og det er muligt at læse tidskrifter på nye måder, lidt ligesom aviserne. Tidskrifterne finder du via app-store på din hjemmeskærm. Mange af de store magasiner har deres egne apps. Du kan finde magasinerne ved enten at lede under genren livstil eller skrive magazine i søgefeltet i app-store. Leder du efter et bestemt magasin søger du bare direkte på navnet. Nogle magasiner skal læses via en magasinbutik-app og så efterfølgende downloades inde fra app'en - helt ligesom det fungerer med bogbutikkerne.

Afsluttende kommentarer: skriv en note på iPad
Så er du igennem det sidste tema. Nu mangler din gruppe bare at få snakket om de erfaringer I har gjort jer om iPad indtil videre: Hvad var godt/svært, uhensigtsmæssigt osv. Skriv en note på iPad og send den til Tina og Signe: tjc@holb.dk

tirsdag den 27. marts 2012

Tema 3: Musik, podcasts, lydbøger, video

De næste uger skal du lære om musik, podcasts, lydbøger og video på iPad. I den forbindelse skal du arbejde med det gratis program iTunes.

iPad's mp3-afspiller
iPad'en indeholder en mp3-afspiller der kan afspille musik og lydpodcasts.

Opgave - mp3-afspilleren
Tryk på Musik-app'en på hjemmeskærmen.
I bunden af skærmen er musikken opdelt i kategorier efter sange, kunstnere og albums. Du kan også samle din musik i særlige spillelister.
Tryk i menuen på "Mere" - her kan du vælge flere kategorier: genrer, komponister og podcasts.
Tryk i menuen på "Sange" og tryk på den sang der ligger der - mp3-afspilleren begynder at spille!
Du kan pause, spole, og justere lyden i menuen i toppen. Når iPad'en går i dvale slukkes mp3-afspilleren ikke men der er ikke adgang til den trykfølsomme skærm. Du kan dog altid justere lyden i dvaletilstand på den udvendige knap i højre side af iPad'en.
I øjeblikket er der ikke megen indhold at finde på mp3-afspilleren, du skal nemlig selv overføre indhold.
Overføre podcasts via butikken
Podcasts er udsendelser fra radio, tv m.m. som er lagt ud på en hjemmeside. Podcasts er oftest gratis. Det kan også være gratis lydbøger. Hvis du vil høre podcasts på iPad'en skal du hente dem via iTunes butikken.

Opgave - hent en radiopodcast
Åben musikafspilleren og tryk på "Butik" i menuen - nu åbner iTunes butikken. Tryk på "podcasts" i menulinjen i bunden.
På siden bliver de nyeste og mest populære podcasts præsenteret. Du kan søge efter podcasts i søgefeltet - men vi advarer: Apple er ikke kendt for søgeoptimering!
DR har rigtig mange gode podcasts: både radio og video, og de udgiver også mange gratis lydbøger som podcasts: vælg genvejen til DR's podcasts nederst i venstre hjørne.


Nu skal du vælge en podcast fra DR: du kan bruge kategorierne eller du kan bare bladre igennem dem med fingeren.
Tryk på den valgte podcast og der kommer en liste over udsendelser. Vælg den nyeste og tryk på "Free" og "Get episode". Nu starter download - det kan godt tage lidt tid, og du kan følge med i menuen under "downloads" - når det røde tal forsvinder er download fuldført.


Nu mangler du bare at høre podcast'en. Forlad butikken og vend tilbage til din musikafspiller og find den under podcasts i menuen. Tryk på den og sæt den i gang!
         Opgave - hent en videopodcast
Prøv også at hente en videopodcast fra DR - tryk igen på "Butik" i menuen på musikafspilleren (eller tryk på iTunes app'en på hjemmeskærmen - den åbner også butikken). Du kan se at det er en videopodcast ved at der er et ikon for en skærm ud for podcast'en) Installér f.eks.en videopodcast fra "So ein ding-programmet".
Videopodcasts kan ikke afspilles i musikafspilleren - de skal i stedet ses via den app på hjemmeskærmen der hedder: Videoer. Tryk på den og sæt videoen i gang. Prøv undervejs at vende skærmen på langs.
Lidt mere om iTunes butikken
Med iTunes' butik på iPad'en kan du købe musik, lydbøger og film som overføres med det samme til iPad'en. Du kan også overføre gratis podcasts direkte via butikken. App-store er egentlig også en del af butikken, men har fået sin egen "indgang" på hjemmeskærmen - og den har du allerede prøvet.


Overføre fra pc til iPad
Når du vil overføre en musik-cd eller en lydbog til iPad'en skal du i stedet for butikken, benytte iTunes-programmet på en pc. iTunes programmet er allerede blevet installeret på de to bærbare pc-er i Dybet. Derfor skal du arbejde med de næste opgaver dér. Hvis du får lyst til at installere iTunes derhjemme er det nemt - og gratis! iTunes programmet kan installeres fra dette link.
Opgave: overfør en musik-cd
Find en musik-cd som du gerne vil overføre til iPad'en.
Åben pc-en i Dybet og tryk på iTunes-ikonet på skrivebordet.
Sæt cd-en i den bærbare pc og vent - formentlig åbner cd-en automatisk i iTunes. Ellers skal du selv bede den om at åbne i iTunes.
Klik "Ja" når du herefter bliver spurgt om cd-en skal importeres til iTunes biblioteket. Cd-en bliver nu placeret under musik i biblioteket.
Sæt herefter iPad'en til pc-en med det medfølgende usb-kabel. iTunes vil nu genkende iPad'en som tilknyttet til bibliotekets iTunes-konto.
Klik på iPad'en under "Enheder" og vælg "Musik" i den menu der ligger i toppen af iTunes. Sæt flueben ved "Synkroniser musik". Du kan vælge at kopiere hele musikbiblioteket eller selv vælge hvilke kunstnere, albums, numre m.m. der skal synkroniseres. Sæt hak ved "Valgte spillelister" og sæt flueben ud for den valgte cd.
Klik på "Anvend". Inden synkroniseringen går igang vil du måske blive spurgt om iTunes skal overføre indkøb fra iPad'en til iTunes biblioteket. Vælg "overfør ikke".
Afbryd forbindelsen mellem iPad og pc: Tryk på eject-ikonet udfor iPad-enheden i iTunes.
Lyt til albummet på iPad'en.


Opgave: overfør en lydbog (mp3)
Find en lydbog på mp3 og sæt den i pc-en.
Åben iTunes på pc-en i Dybet og forbind iPad'en med usb-stikket.
Klik på "Filer" i iTunes (øverst til venstre i menuen), vælg "Føj fil til bibliotek" og find lydbogs-drevet i listen.
Marker alle kapitler og klik på "Åbn" - filerne føjes nu til biblioteket i iTunes (de lægger sig under musik, ikke lydbøger!).
Klik på iPad'en under "Enheder" og vælg "Musik" i den menu der ligger i toppen af iTunes. Sæt flueben ved "Synkroniser musik". Du kan vælge at kopiere hele musikbiblioteket eller selv vælge hvilke kunstnere, albums, numre m.m. der skal synkroniseres.Sæt hak ved "Valgte spillelister" og sæt flueben udfor den valgte lydbog.
Klik på "Anvend". Inden synkroniseringen går igang vil du måske blive spurgt om iTunes skal overføre indkøb fra iPad'en til iTunes biblioteket. Vælg "overfør ikke".
Afbryd forbindelsen mellem iPad og pc: Tryk på eject-ikonet udfor iPad-enheden i iTunes.
Lyt til lydbogen i musikafspilleren på iPad'en (Bogen ligger under musik ikke lydbøger og er gemt som kapitler).
NB! Du kan slette en podcast, et album, et musiknummer m.m. i musikafspilleren.

Begrænsninger for medieindhold fra biblioteket på iPad'en:
  • Lydbøger fra netlydbog.dk kan ikke downloades til iPad'en da disse kommer som WMA filer (Windows Media Audio) og ikke fungerer på disse enheder.
  • Af almindelige lydbøger er det kun mp3-lydbøger der kan overføres til iPad'en.
  • Filmstriben.dk kan indtil videre kun benyttes på Apples pc-er og altså ikke iPad - desværre.

Lidt mere om iTunes og synkronisering:
De apps du har installeret på iPad'en via app-store vil automatisk blive kopieret til iTunes på pc-en når de to enheder forbindes via usb. De apps du har slettet vil altså altid kunne hentes igen via iTunes-kontoen.

iPad'en skal opdateres jævnligt: når der kommer nye systemversioner og systemopdateringer. Opdateringen foregår når iPad'en er forbundet til iTunes via pc-en.

Har du lyst til at læse mere om iPad og iTunes så kan vi anbefale denne titel som står i Dybet:

iPad Bogen - alt det du skal vide om din iPad (Peter Jensen 2. udgave 2011)










Afsluttende kommentarer : skriv en note på iPad
Så er du igennem 3. tema. Nu mangler din gruppe bare at få snakket om de erfaringer I har gjort jer om iPad'en i denne temauge: hvad var godt/svært, uhensigtsmæssigt osv. Skriv en note på iPad'en og send den til Tina og Signe: tjc@holb.dk

Vi ses snart til det sidste tema, som kommer her på bloggen!

mandag den 26. marts 2012

Status fra Tema 2

  • Super godt materiale
  • Lærerigt og sjovt
  • Kunne godt lære at leve med en iPad
  • Havde lidt problemer med Evernote, men resten gik godt
  • Har fået hold i nakken af at sidde og glo ind i skærmen, men det er jo ikke jeres skyld.
  • Meget spændende og omfattende.
  • Vejledningerne er gode, så det går bare derud af.
  • Det var hårdt at spille chokoladespillet – blev lidt lækkersulten
  • Det har været vældig underholdende at lave opgaverne denne gang
  • Vi havde lidt problemer med tilbudsavisappen, vi kunne ikke finde ikonet Søg efter tilbud.
Så er de fleste vist kommet igennem tema 2 i iPad forløbet, og det ser heller ikke ud som om der var så mange problemer denne gang. Vi håber i også vil komme godt igennem tema 3 som starter i morgen.

God fornøjelse med musikken og alt det andet:-)


tirsdag den 13. marts 2012

Tema 2: Apps til iPad

Indledning
I de næste to uger skal du installere forskellige apps og se hvad de kan. Der findes rigtig mange apps i app-store, og derfor er det heller ikke muligt at gennemgå dem alle sammen.
Der vil måske være nogle apps, du synes vi mangler, men vi har valgt dem, vi mener er relevante for os.

Vi har inddelt dem i forskellige temaer, for at gøre det mere overskueligt:

Tema 1: Arbejde.
Tema 2: Kamera-apps 
Tema 3: Netbank
Tema 4: Rejser og kort
Tema 5: Mad
Tema 6: Nyheder
Tema 7: Spil 

Du bestemmer selv, om du vil tage dem i den valgte rækkefølge, eller efter egen interesse, bare du kommer igennem, så mange du kan nå. 

Der er som nævnt i det første forløb installeret en konto uden tilknyttet betalingskort på iPad'en. Derfor er alle de apps vi skal arbejde med i opgaverne gratis, men bare rolig, dem er der rigelige af!

NB! Husk at slette de apps du har installeret, når du er helt færdig med opgaverne, så iPad'en er klar til næste gruppe.

1. Arbejde
En iPad er ikke født med så mange programmer til brug på f.eks. arbejdet. Den har nogle enkelte programmer som "Noter" og "Kalender" samt e-mail. I app-store er der flere programmer som man kan hente til iPad'en og som gør den effektiv til arbejdsbrug.

Mail 
iPad'en kan sættes op til at modtage e-mail via en e-mailkonto som du allerede benytter. Det kan f.eks. være Gmail, Hotmail, Microsoft Exchange m.m.
Opgave - Mail:
Tryk på "Mail" i bunden af hjemmeskærmen. Denne iPad er sat op til bibliotekets gmail-konto.
Skriv og send en e-mail til din arbejdsmail.
Noter (installeret på iPad'en)
Til teksbehandling findes programmet "Noter" som følger med iPad'en. Det er et simpelt noteprogram som gemmer automatisk når du skriver i det. Noterne kan du f.eks. sende på email.
Opgave - Skriv en note:
Tryk på "Noter" på hjemmeskærmen. Skriv en note.
Opret og skriv en ny note - klik på + i øverste højre hjørne.
Se nu listen over de noter du har skrevet. Vælg én ud og slet den. Vælg den anden og send den til din arbejdsmail.
Hvis du har lyst kan du evt. prøve at bruge iPad'en til et møde til at tage noter eller skrive referat.
Kalender (installeret på iPad'en)
iPad'en kommer med en indbygget kalender.

Opgave - Opret en begivenhed i kalenderen:
Tryk på "Kalender" på hjemmeskærmen.
Prøv de forskellige funktioner i kalenderen. Prøv f.eks. at skifte visningsformat (dag, måned, år). Prøv at oprette en begivenhed.
Evernote (gratis i app-store)
Med iPad'en kan du tjekke e-mails på farten, men det bliver først rigtig smart, når du også kan få adgang til dine dokumenter, billeder, arbejdsmails med mere, som er gemt på en pc.

Med cloud-tjenesten Evernote kan du bl.a. skrive noter og klippe tekst/billeder fra nettet. Du kan også gemme dokumenter fra en pc i Evernote. Herefter har du hurtig adgang til det gemte på de enheder hvor Evernote er installeret: iPad, pc og evt. smartphone.
Evernote lagrer gemte dokumenter/billeder på en internetserver mens du er online, men du kan sagtens oprette noter mens du er offline. Noterne gemmes nemlig også lokalt i Evernote.
Opgave - Evernote:
Da du skal arbejde med Evernote både på iPad'en og din kontor-pc skal du starte med at installere Evernote på din kontor-pc (www.evernote.com/about/intl/da/), åben herefter programmet på din pc og opret en brugerkonto. Læs evt. denne lille begynderguide (www.evernote.com/about/intl/da/getting_started/) du går igang.
Log nu på Evernote på din kontor-pc og opret en synkroniseret notebog. Skriv nogle noter, klip tekst fra internettet m.m. Evernote gemmer og synkroniserer automatisk indholdet på netserveren
Prøv at finde en fil i stifinder på din computer - højreklik og vælg "Send til - Evernote".
Du kan også gemme mails direkte fra Outlook til Evernote via genvejen øverst i højre hjørne i Outlook (hvis denne genvej er lagt ind i Outlook).


Gå nu ned i Dybet og hent Evernote til din iPad - søg den frem i app-store. Åben programmet og log på. Find og åben noterne som du oprettede på pc'en. Rediger i en note.
Genius Scan
Du kan bruge iPad'en som scanner, og det kan være meget praktisk i de situationer, hvor du har brug for at  maile et vigtigt dokument som kun eksisterer i papirform, f.eks. en kontrakt med underskrift. Genius Scan er en gratis app til iPhone/iPad som hurtigt kan scanne et dokument. Programmet bruger iPad'ens kamera og kvaliteten er helt okay.
Opgave - Genius Scan:
Installer Genius Scan i app-store. Start app'en.
Find et fysisk dokument/billede og tryk på kamera i app'en - tag et billede. Er du tilfreds så vælg "Use"-knappen.
Marker med fingeren rammen om dokumentet og tryk "Select".
Tryk på "Enhancement" og vælg prøv de forskellige muligheder for at forbedre billedkvaliteten.
Tryk på ikonet i nederste højre hjørne og vælg om du vil gemme som pdf eller jpeg.
Nu har du mulighed for at sende billedet som email, men vi vil gemme det i Evernote denne gang: Tryk på "Other apps" i menuen og vælg Evernote - nu gemmes det scannede dokument i Evernote.
Prøv herefter at åbne Evernote på din kontor-pc og hent det scannede dokument frem.

Ekstra apps - hvis du har lyst til selv at gå videre:
Dropbox (gratis i app-store) er en anden cloud-tjeneste som du kan installere på pc, iPad og smartphone. Man kan ikke skrive noter i denne, men den er hurtig når man f.eks. skal gemme filer fra computeren.

Vækkeur. Svært ved at komme op om morgenen - eller er vækkeuret bare gået i stykker? Find et gratis vækkeur i app-store. Prøv f.eks. Night Stand (gratis i den lille udgave).

Citrix (gratis i app-store). Med citrix-app'en kan du få adgang til citrix-løsningen på iPad. Det giver bl.a. mulighed for at tjekke skema og emails hjemmefra. Find citrix i app-store. første gang du logger på skal du indtaste url-adressen til citrix (se adressen på intranettet). Du logger på med dit almindelige brugernavn/adgangskode til din arbejdspc og modtager en ny sms-kode på mobilen hver gang, som du skal bruge for at logge på.

Lommeregner. Står du lige og mangler en lommeregner? I app-store findes der et hav af lommeregnere, både gratis og nogle som koster penge. Søg i app-store efter en lommeregner (søg evt. på calculator). Vælg én der er gratis og installér den. Prøv den af!

2. Kamera-apps
iPad 2 har kamera både for og bag. Kameraet giver blandt andet mulighed for at arbejde med "augmented reality" som betyder at der med kameraet lægges et virtuelt lag over virkeligheden. Det kan f.eks. være en turistguide, hvor man scanner omgivelserne med sit kamera og får oplysninger, billeder og video om stedet og de enkelte seværdigheder man scanner.

Tage billeder med kameraet  
Det kan dog virke lidt voldsomt at tage iPad'en med og benytte den som et kamera når du f.eks. er på ferie - den fylder godt op i tasken og er ikke så nem at holde og samtidig tage billeder med. 
Opgave: tag et billede med kameraet
Tryk på kamera-app'en på hjemmeskærmen.
Tag et par billeder.
Prøv at skifte mellem de to kameraer.
Tryk på kamerarullen nederst i venstre hjørne for at se billederne.
Du kan slette et billede, sende det som e-mail eller bruge det som baggrund - du bestemmer selv!
Vend tilbage til hjemmeskærmen og tryk på "Fotos" (i bunden af skærmen).

Her liger Ekstra apps - hvis du har lyst til mere:
Der findes en anden kamera-app på iPad'en, som kan lave billeder der ser lidt kunstneriske ud!
Tryk på app'en "Photo Booth" hvis du har lyst til at prøve det.
Hvis du gerne vil forskønne dine billeder eller ændre på dem generelt, findes der flere gratis apps fra app-store som du kan bruge. Prøv f.eks. at installere Adobe Photoshop Express (gratis i app-store).

QR-koder
Måske har du set nogle mærkelige billeder på reklameplakater der hænger rundt omkring, se et eksempel nedenfor.
Bag hver billede gemmer der sig faktisk en tekst eller et billede. Det er nemlig en QR-kode som bedst kan sammenlignes med en stregkode, der også indeholder en masse informationer om produktet.
Opgave:
Hent og installer QR-scanneren Qrafter i app-store (gratis).
Start app'en og tryk på kamera-ikonet og vælg Single Scan.
Scan den QR-kode du ser herunder. Kameraet tager automatisk billedet men der kan godt gå lidt tid og det kan godt være svært at fange da denne app egentlig er lavet til en mobiltelefon:

qrcode

Tryk på linket der kommer frem på skærmen på iPad'en og se videoen - vi siger ikke mere her!
Hvordan man laver en QR kode? Det er meget nemt. Du kan gøre det på internettet på f.eks. denne side:  http://qrcode.kaywa.com//

3. Netbank
Flere banker udvikler mobile bankløsninger, så du kan gå på netbank på din smartphone. De bank-apps der indtil videre er udviklet, findes kun til mobiltelefon - Danske Bank er den eneste bank der har udviklet en særlig app til iPad. Du kan dog i de fleste tilfælde sagtens bruge mobil-apps på en iPad. Med mobil-banken kan du se status på din konto, overføre penge m.m. Der kommer hele tiden nye funktioner til.

Forudsætninger:
For at benytte din banks mobilløsning skal du være på netbank: I netbank skal du aktivere den mobile løsning og du får herefter en kode, som skal bruges hver gang du logger på app'en. 
Opgave:
Søg i app-store på din bank og se om der findes en app til din bank. Du behøver ikke installere den.
4. Rejser og kort
Der findes mange apps til rejsebrug: Kort med GPS, rejseguides, billetbestilling til fly, tog og hotel m.m. Fælles for disse apps er, at de ofte er mest brugbare i en aktuel rejsesituation: På gaden som vejviser, i lufthavnen m.m. Derfor er de fleste også udviklet til en smartphone: Den er nemlig hurtig at tage op af lommen og er på nettet med 3G med det samme. En iPad er mere effektiv som et værktøj til at bestille billetter/hotel hjemmefra samt orientere sig i kortmateriale - har du et 3G abonnement kan du dog også benytte iPad'en på gaden. 


CPH Airport (gratis i app-store)
CPH Airport er egentlig en app udviklet til en mobiltelefon, men den kan sagtens benyttes også på en iPad - og den fungerer rigtig godt! Københavns Lufthavn har lavet app'en som bl.a. giver mulighed for at se aktuelle flyafgange og flyankomster til og fra Københavns Lufthavn. Mens du er på vej til lufthavnen og mens du venter i lufthavnen har du mulighed for at følge med i ventetid ved sikkerhedstjek, flyforsinkelser og gate-annoncering. Du kan bestille parkering, se kort over lufthavnen m.m. Du kan også tilmelde dig en push-meddelelse på en flyafgang - så får du besked på skærmen når flyet boarder. App'en kan også bruges som GPS i lufthavnen, så du ikke farer vild!
Opgave:
Find og installer CPH Airport i app-store. Start app'en.
Hvad er den aktuelle ventetid ved sikkerhedstjekket for udenrigsfly?
Vælg det fly som ankommer lige om lidt: Står der noget om forsinkelse ved dette fly.
Søg efter et fly der skal til Paris i aften (vælg Flytider i menuen). Hvor kan man slå flyopdateringer på dette fly til?
Find et kort over parkering i lufthavnen.
Undersøg de andre funktioner i app'en.
Momondo (gratis i app-store)
Momondo.dk er en hjemmeside, hvor du kan finde billige flybilletter fra mange forskellige flyselskaber. Du kan sagtens bruge hjemmesiden almindeligt på en iPad. Men der er også lavet en særlig mobil-app som gør det meget enkelt og hurtigt at benytte Momondos søgemaskine til at søge og bestille flybilletter (dog ikke hotel).
Opgave
Find og installer Momondo i app-store. Start app'en.
Find en forårsrejse til Paris fra København (du vælger selv afrejse og hjemrejsedato). Du kan  filtrere dine resultater: Vælg f.eks. direkte fly og sortering efter pris. 
Vælg en rejse og send den til dig selv som e-mail.
Kort (installeret på iPad)
App'en "Kort" er installeret på iPad'en. Den bruger Googles kortfunktion. Den bruger også iPad'ens indbyggede GPS og kan vise hvor du er på et kort og vise vej til destinationer.
App'en kan kun benyttes når der er internetforbindelse og det begrænser den selvfølgelig noget hvis man ikke har 3G-abonnement og dermed mulighed for at bruge den når man går på gaden. Har man 3G og benytter det i udlandet, kan det blive en dyr fornøjelse da datapriserne er ret høje dér!
Men hvis man ikke har de problemer eller bare vil bruge kortfunktionen med wifi, så er det en meget brugbar app!
Opgave
Tryk på app'en "Kort" på hjemmeskærmen.
Den blinkende blå prik på kortet er dig og når du bevæger dig flytter den med (hvis der altså er 3G-forbindelse)! Zoom ind på kortet ved at lægge to fingre på skærmen og skubbe dem fra hinanden. Flyt kortet rundt med fingeren.
Søg på en destination i øverste højre hjørne: Du kan både søge på bynavne, vejnavne og stednavne som f.eks. Gåsetårnet! 
Tryk på knappen "Vis vej" og vælg om det skal være i bil, med bus/tog eller på gå-ben. Tryk på start. Denne funktion kan du dog ikke få glæde af uden 3G!
Kortfunktionen funger også til udlandet - og du kan jo nøjes med at bruge den på hotellet, hvis der er wifi, til at orientere dig i inden du går ud:
Du skal bo på Milford plaza hotel i New York og skal se Frihedsgudinden. Søg på hotellet (i søgefeltet til venstre) og skriv frihedsgudinden i søgefeltet til højre. Tryk på "Vis vej" vælg til fods og "Start". Nu kan du se ruten.
Tip: Hvis du først har fundet kortet frem, kan du godt benytte det i begrænset omfang på gaden
selv om der ikke er internetforbindelse.

Flere rejse-apps:
TripAdvisor (gratis i app-store) er udviklet til iPad. Den giver råd til seværdigheder, restauranter, hoteller m.m. ud fra GPS-funktionen.
DSB Billet (gratis i app-store) er udviklet til mobiltelefon. Her kan man nemt og hurtigt bestille billet og pladsbillet til DSB's toge i hele landet. Som noget nyt kan man få refunderet billetten hvis man alligevel ikke skal bruge den. App'en tager udgangspunkt i DSB's normale priser og man kan derfor ikke bestille rabatbilletter som f.eks. Orange.
Hotels.com (gratis i app-store) - brug den til at bestille hotel i hele verden.
AirportZoom (gratis i app-store) fungerer ligesom CPH Airport men dækker mange internationale lufthavne.


5. Mad    
Der findes mange gode mad-apps til iPad og iPhone. Flere og flere supermarkeder har apps både til mobiltelefonen og iPad. Her kan du både få ideer til opskrifter, lave indkøbslister og se tilbudsaviser. De fleste apps til supermarkeder er udviklet til mobiltelefonen, men kan bruges på en iPad, dog er kvaliteten også derefter.

Advarsel: Man kan godt blive en smule sulten efter nedenstående opgaver!
Arla Karolines Køkken for iPad (gratis i app-store)
App'en indeholder ca. 4000 opskrifter og findes både til iPhone, iPad og Android. Vær opmærksom på, du i app-store både kan finde en arla Karolines Køkken for iPad og iPhone. Appen til iPhone har lidt flere funktioner end iPad appen. Den har f.eks. også et minutur, det har iPad appen ikke. Med app'en har du mulighed for at bladre mellem mange forskellige opskriftskategorier eller anvende søgefunktionen til at finde en opskrift. Gem og bedøm dine favoritter, så du nemt kan finde dem igen. Du kan også dele dem med dine venner på Facebook eller sende opskrifter via mail.

Opgave:
Find og installer Arla Karolines Køkken for iPad i app-store. 
Start App'en.
Tryk på "Opskrifter" øverst på skærmen. Herefter trykker du på kategorier og vælger tærter.  Find på listen "Oksekødspie med ost og oliven". For at fjerne oversigtslisten og læse opskriften, skal du trykke med fingeren et tilfældig sted på skærmen uden for oversigtslisten.
Læs opskriften igennem og bedøm den ved min bedømmelse (bedømmelsen kan selvfølgelig være helt anderledes, hvis man først har smagt maden:-)).
Tryk på ikonet for indkøbsliste (ligner en legoklods).
Find herefter indkøbslisten.
Tilføj opskriften til dine favoritter ved (hjerte ikonet).
Find listen over dine favoritter.  
Jamies Recipes (gratis i app-store)
App'en kræver en smule færdigheder i engelsk, da alt er på engelsk - både videoerne og opskrifterne. App'en er gratis at downloade, men hver pakke koster penge. Der er dog en gratis pakke med 10 opskrifter og 3 gratis videoer. Og så har den bare et rigtig lækkert layout.


Brugerfladen er helt anderledes end Karolines køkken. Øverst ser du den pakke du får med, når du downloader app'en.”Jamies Taster Pack” nederst ser du alle de pakker du kan købe. Du kan se hvad hver pakke koster og hvor mange opskrifter og videoer du får med.  Brug fingeren til at scrolle, for at se alle opskrifterne. 

Opgave:
Find og installer Jamies Recipes i app-store. 
Start app'en og hør introduktionen, vend skærmen på langs, så får du den bedste brugerflade.
Se de tre tilhørende videoer.
Find opskriften på ”Stuffed pepopers with roasted veg” i "Jamies Taster Pack". Du scroller for at se hvert trin i opskriften.
Klik på equipments (udstyr) og se hvad der skal bruges af redskaber til opskriften. Knappen "For 2" viser hvor mange personer retten er til. Når du trykker på den, fordobles antallet med 2. Samtidig reguleres ingredienserne, så det passer til antallet af personer du vil lave mad til.
Vælg antallet af personer du "vil" lave mad til. Tryk på ingredients (ingrdienser) og "ad to shopping list" (tilføj til indkøbslisten).
Find indkøbslisten og tilføj yderligere to liter mælk til listen.
eTilbudsavis (gratis i app-store)
App'en indeholder forskellige tilbudsaviser. Hvis man ikke vil have postkassen fuld af reklamer, men alligevel gerne se gode tilbud en gang imellem, er app'en god. Den opdaterer automatisk med nye tilbudsaviser. Ulempen ved app'en er, at du ikke kan tilføje vare til en indkøbsliste. 

Opgave:
Find og installer eTilbudsavisen. Start app'en
Find de tilbudsaviser fra butikker der ligger indenfor en radius på 2 km,  hvor du står nu.
Tryk derefter på ikonet "Søg efter tilbud", og søg i søgefeltet på ”mælk” så får du tilbud på rugbrød i butikker der ligger inden for en radius af 2 km fra dig. Søg herefter på ”Netto” så for du kun tilbud fra den pågældende butik.
Rema 1000 app (gratis i app-store)
Der findes rigtig mange apps til forskellige supermarkeder dog er de fleste udviklet til mobil telefoner. Vi har valgt Rema 1000 fordi den også har udviklet en app til iPad. De fleste af disse app, har de samme funktioner, dog giver SuperBest-app'en dig mulighed for at købe madvare direkte til døren, det gør de andre ikke.  

Opgave:
Find og installer Rema 1000. Start app'en.
Find ud af hvor mange Rema 1000 der ligger i Kolding og hvor langt der er til Kolding fra der du befinder dig nu?
Gå ind og se tilbudsavisen til Rema 1000 og bladr tilbudsavisen igennem.
Gå ind under ”super sunde retter" og find ”karrygryde” 

Tilføj retten til din indkøbsliste.
Flere supermarkeds app:  
Fakta (gratis i app-store) - udviklet til mobilen
Superbest (gratis i app-store) – udviklet til mobilen

Kvickly (gratis i aap-store) - udviklet til mobilen

6. Nyheder 
Aviser:
Flere og flere aviser får lavet en app i forlængelse af deres almindelig avis. Det smarte ved en avis som app er, at man kan få adgang til avisen ligegyldigt, hvor i verden man befinder sig, og så tager det kun et øjeblik at downloade dagens avis. Dog kræver det selvfølgelig internet forbindelse. Men når avisen først er downloadet, kan du læse den fra app'en uden netforbindelse.
Weekendavisen (gratis i app-store)
App’en fås både til iPad, iPhone og iPod touch. Den digitale avis er gratis for Weekendavisens abonnenter. Hvis ikke man har abonnement på avisen, kan man købe enkelte aviser på app’en til 42 kroner stykket eller adgang for 90 dage til 469 kr. Det er muligt at se aviser tre måneder tilbage i tiden. 

Politiken eAvisen (gratis i app-store)
Ligesom Weekendavisen er app’en en tro kopi af dagens avis, og hvis man har abonnement på avisen er den også gratis at installer som app. ellers koster den pr. avis 18 kr. og abonnement for 30 dage 275 kr. Det er muligt at se aviser fra to uger tilbage i tiden.

Opgave:
Find og installer enten Politiken eller Weekendavisens app fra app-store. Start app'en.
Tryk på log in og indtast bibliotekets abonnementsnummer (nummeret finder du i Dybet)


Find sektionen bøger og læse en artikel fra denne sektion. Tryk med fingeren på den artikel du gerne vil læse, så bliver den læsevenlig til Ipad.
Berlingske til iPad (gratis i app-store)
Belingske Avis' app skiller sig lidt ud fra de øvrige, da den ikke er en tro kopi af den almindelige avis. Den giver mulighed for at læse relaterede artikler fra tidligere udgaver og er sat anderledes op end den almindelige avis. Den benytter iPad funktionerne på en mere optimal måde end de andre aviser. Men for den ikke hærdet iPad bruger kan den være mere besværlig at bruge. Når du åbner app’en første gang, får du 30 dages prøveperiode. Når perioden er afsluttet, kan du som Berlingske abonnent fortsætte med at bruge app’en gratis. Er du ikke abonnent, kan du købe fortsat adgang til app’en for enten 1, 3 eller 12 mdr. ad gangen.

App'en er opstillet således, at når du åbner den, ser du min side hvor aktuelle artikler fra dagens avis er listet op, med titel og billede. Øverst i venstre hjørne står der min avis, hvis du trykker på den, kan du vælge forskellige tilgange. Der er min side som er siden, den starter når du åbner app'en. Derudover kan du vælge nyhedsoversigt, dagens avis, seneste nyt eller mest læste. På langs i midten til venstre, finder du en knap der hedder sektioner. Har kan du vælge, hvad du vil læse om. På modsat side af knappen sektioner finder du knappen personalisering. Her kan du bestemme om din forside skal personaliseres automatisk eller om du manuelt vil vælge rækkefølgen af kategorier og tags til min forside. For at læse en artikel trykker du bare på den enkelte artikel. Når du er inde på en artikel, vil der i øverste venstre hjørne være en pil, som du kan bruge for at komme tilbage til min side. I midten til højre, vil der være en knap der hedder relateret hvis der findes artikler der relatere sig til den artikel du læser.
Opgave:
Find og installer Belingske til iPad.Start app'en.
Find dagens avis og find sektionen national
Tyrk på en artikel, du gerne vil læse.
Hvis der findes relateret artikler til den artikel du har valgt, kan du også læse dem.


Andre aviser som fås som apps:
B.T. digital avis (gratis i app-store)
Avisen er også en-til-en udgave og den er gratis for abonnenter. Ellers koster den 12 kr. for en udgave og 6,60 kr. pr. dag hvis man køber et 30 dages abonnement.

JP-Jyllands Posten (gratis i app-store)

TV2 tekst-TV (gratis i app-store)
Med denne app får du hurtigt adgang til TV 2s Tekst-TV uden at være ved de fjernsyn, får at navigerer rundt, trykker du bare på den sidetalet til den tekst du gerne vil hen til. En undersøgelse har vist at langt de fleste unge får deres nyheder fra tekst-TV. På baggrund af dette, er denne app måske ikke så dum at kunne?  

Opgave:
Find og installér TV2 Tekst-TV. Start app'en.
Find sporten under stjerne ikonet. Gå ind på nyhedsoversigt og læs den øverste sportsnyhed.
DR nyhederne (gratis i app-store)
DR nyhedernes app er udviklet til iPhone. Derfor er mulighederne på iPad at man benytter den lille skærm eller vælger at forstørre indholdet i en meget dårlig opløsning, det kan man selv vælge. Derfor kan man faktisk ligeså godt bare gå på nettet og læse nyhederne derfra på iPad. 
Med DR nyheder får du. Det samme gælder for appen til TV2 Nyhederne.
BBC NEWS (Gratis i app-store) 
Hvis du behersker engelsk kan vi også anbefale BBC News app, som giver dig nyheder fra hele verden. Dog meddeler den at det kan  være du skal betale, hvis du ønsker at se nogle af nyhedsudsendelserne, derfor ville jeg nøjes med at læse artiklerne.
 


7. Spil
En iPad er helt oplagt at bruge til at spille på - og det er også her den har vundet den største popularitet blandt børn og unge! Der findes et hav af spil til iPad'en, både gratis og spil der koster penge, alt fra 6 kr. til 100 kr. Mange af spillene udnytter iPad'ens intuitive og interaktive brugergrænseflade.


Nogle af de spil der bliver lavet til smartphone og tablet bliver en sand landeplage for en stund blandt både gamle og unge og spilles i ét væk, f.eks. ordspillet Wordfeud. Efter et stykke tid er det et andet spil der tager over. 
Vi prøve spil der både har været en landeplage og dem som er knapt så kendte. Fælles for dem er at de er gratis.


Vanedannende spil!:
Angry Birds
Måske har du hørt om spillet: vrede fugle der bekæmper frække grise? Det er sjovt, irriterende tilfældigt og meget vanedannende!

Opgave:
Installer Angry Birds HD Free i app-store


Start spillet og spil 3-4 baner. Det gælder om at ramme alle grisene med fuglene - men pas på, det er sværere end du tror!

Chocolate Tap
Et huskespil for voksne med chokolader. Men vi advarer: Lad vær med at spille dette spil om eftermiddagen eller om aftenen med mindre du har chokolade i skabet!

Opgave:
Installer Chocolate Tap HD i app-store


Start spillet og spil et par baner - det bliver sværere og sværere at bevare koncentrationen jo flere lækre chokolader der kommer med!
PBA Bowling Spare Challenge (gratis lille version i app-store)
Spil bowling med fingrene - det er forbavsende svært!

Opgave:
Installer PBA Bowling Spare Challenge i app-store


Start spillet og se om du kan få en strike! Du kan bruge enten fingrene eller flippe og dreje skærmen - men pas på du ikke rammer nogen! :-)

Spil til leg og læring for de små:
Matemaslik (lille version gratis i app-store. Den fulde pakke koster 12 kr.)
Matemaslik er et sjovt matematikspil fra 2 år med 3 sværhedsgrader. Hvad er bedre end at lære at tælle og regne med slik!
Opgave:
Installér Matemaslik i app-store


Start spillet og spil det!
Ordspillet (gratis i app-store)
Fint lille ordspil med billeder og lyd - og helt uden de reklamer som der ofte popper op i de gratis spil. Og så er det på dansk. Fusentasterne står bag flere små spil der koster ca. 12 kr. pr. stk. Aldersgruppe fra 0-3 år.

Opgave:
Installer Ordspillet i app-store.


Start spillet og prøv både at trykke på de forskellige dyr, musikinstrumenter og ting.
Cirkeline (gratis i app-store)
Leg med Cirkeline i dette hyggelige lille spil som egentlig er små lege. Det er gratis, men man kan købe ekstra spil.
Opgave:
Installer Cirkeline i app-store.


Start spillet og leg med Cirkeline.


Flere gode spil hvis du har lyst til mere:
The Marbians (gratis lille version i app-store)
The Marbians er et sjovt og enkelt dansk spil, som er nomineret til Danish Game Awards 2012.

Running Fred (gratis i app-store)
Et arkade-spil hvor du spiller Fred der løber fra Døden mens du springer over dybe afgrunde og forhindringer og indsamler mønter. Du styrer spillet ved at dreje iPad'en i hænderne og hopper ved at trykke på skærmen. Et meget indlevende og nervepirrende spil!

Pigs in trees (gratis i app-store) : Den nye store dille.

I app-store finder du flere spil under Kategorier.
På hjemmesiden ipadnyt.dk finder du en liste over de mest populære apps inklusiv spil.



Afsluttende kommentarer: skriv en note på iPad
Så er du igennem 2. tema. Du er velkommen til at finde andre gode apps i app-store, hvis du har lyst. Nu mangler din gruppe bare at få snakket om opgaverne og de erfaringer I har gjort jer om iPad indtil videre: Hvad var godt/svært, uhensigtsmæssigt osv. Skriv en note på iPad'en og send den til Tina og Signe: tjc@holb.dk

Vi ses snart til det 3. tema, som kommer her på bloggen!

mandag den 12. marts 2012

Status for tema 1: Lær iPad miljøet at kende

  • Langsom at skrive på den, når man er van til at anvende tifingersystemet, uden at klikke på tasterne.
  • Spændende og ret nemt
  • Problemer med hvordan vi bladrede i apps’ne, for at se dem alle
  • Blev ”rigtig kloge”
  • Problemer med at installer app, men med lidt hjælp fandt vi ud af det.
  • Fået god fornemmelse af apps og generel brug.
  • Problemer med mellemrumstasten
  • Opgaverne var klart formuleret
  • Sjovt at downloade Apps
  • Opgaverne var til at forstå
  • Super sjov
  • Sød og dygtig lærer (Tina)
  • Tina er en finke, det er Signe også ….. (øøøhhh)
  • Skide godt materiale..
Ud fra ovenstående kommentar, kan der vist godt konkluderes at udover lidt start problemer, er alle kommet igennem tema 1 uden de store problemerJ
Og så klager vi jo heller ikke over smiger til underviserne, men ligefrem finker…