tirsdag den 17. april 2012

Tema 4: Bøger - eReolen

Det sidste tema i iPadforløbet handler om e-bøger.

Hvis man gerne vil læse på iPad'en er der rig mulighed for det. Billedet på iPad'en er klar og giver derfor en skarp tekst der ikke irriterer øjnene, og baggrundslyset kan indstilles så det passer til omgivelsernes belysning. Dog kan der godt forekomme genskin, hvis man sidder ved et vindue eller en skarp pære. Du vælger selv om du vil få vist én en eller to sider af gangen ved at stille iPad'en enten på højkant eller på langs. Den berøringsfølsomme skærm gør det nemt at bladre ved at trykke eller lade en finger glide hen over skærmen. Du kan også ændre tekststørrelsen eller redigere i selve teksten.
Det er muligt at købe enkelte bøger direkte fra app-store. Men det er også muligt at installere apps med "ebogs-butikker", f.eks. Gyldendals app "Bøger" og Amazons "Kindle". "Ibooks" er Apples egen app til ebøger. Butikkerne skal vi se nærmere på om lidt. Først skal vi prøve at downloade nogle børnebøger direkte fra app-store.

Børnebøger:
Man kan købe sig fattig i børnebøger i app-store! Grunden til at især børnebøger fungerer godt på en iPad, skyldes - udover at der kommer mange gode nye og klassiske børnebøger - mulighederne for interaktivitet så børnene bliver en deltager i bogens handling: Der er ofte ting man kan trykke på og som ændrer handlingen. På den måde får du en interaktiv og virtuel oplevelse sammen med dit barn. Det er dog ikke alle bøger der har den interaktive funktion. Vi giver eksempler på både nogle der har og ikke har. 

Bærfolket (gratis i app-store)
Fortællinger om Bærfolket er hyggelige og eventyrlige højtlæsnings historier fra en verden, hvor pindsvin, skrubtusser og skovskader er store dyr, man kigger op på.

Opgave:
Find og Installer bærfolket i app-store og start app'en.


Vælg en af de fire historier og få den læst op af Sebastian Klein.
Ebogs-apps
De fleste ebogs-apps fungerer på næsten samme måde. Når du først har lært at bruge den ene er det nemt at finde rundt i de andre.

Bøger - Gyldendal (gratis i app-store) 
I "Bøger" kan du købe og læse danske e-bøger på iPhone, iPod Touch og iPad. Du kan også købe og afspille danske lydbøger, så du altid har dem med dig.
Første gang du åbner "Bøger" ser du en tom bogreol med undtagelse af en guide-bog og bogen "Lykkelig i nørdland". Hver gang du henter en bog kommer den til syne på bogreolen, og kan øjeblikkeligt åbnes med et enkelt tryk på bogen. Ovenover bogreolen er der en knap hvor der står "bøger" som er lidt mørkere end knappen ved siden af, hvor der står "lyd". Det viser at du er på din personlige bogreol for bøger. Hvis du trykker på lyd, får du en ny bogreol der er tom, fordi du ikke har nogen lydbøger. I det øverste højre hjørne finder du knappen "butik". Når du trykker på knappen, vil bogreolen dreje rundt og give adgang til Gyldendals butik.
NB! For at købe bøger fra Gyldendals butik, kræver det at du opretter en Bøger-konto. Det skal vi ikke gøre her.
Når din bogreol står som bøger er det ebøger du kommer ind på, hvis du står på din lydbogs bogreol, er det lydbøger du kan købe i butikken. Når du er inde i butikken har du forskellige muligheder for at finde bøger. Nederst på skærmen er der 5 ikoner der giver dig forskellige muligheder. Det første ikon er "udvalgte", hvor der i temaer, vises nogle forslag til bøger butikken vælger. Under ikonet populær, kommer de mest populære titler frem. Genre kan du ikke se medmindre du har en bøger-konto. Du kan også vælge søg, hvor du selv kan søge en bestemt bog frem. Det sidste ikon er købt, hvor du kan se de bøger du har købt. Øverst i højre side på skærmen, er der et ikon af en bog og et lydsymbol. Er bog symbolet mørk, søger du på bøger i butikken er lyd symbolet mørk, søger du på lydbøger. For at komme tilbage til din bogreol trykker du på knappen "bogreol" i øverste venstrehjørne".


          Opgave:
Find og installer "Bøger" i app-store.


Start app'en.


Læs den lille guide-bog, som står på din personlige bogreol.


Når du har læst quide-bogen, går du tilbage til  din personlige bogreol.
Tryk på "butik" og find et uddrag af en bog du gerne vil læse.


Du kan vælge fra udvalgte, populære eller søge på en specifik bog. For at få flere informationer om en enkel bog, skal du trykke på billedet af den pågældende bog. Hvis IKKE det er muligt at "hente gratis uddrag" fra den bog du har valgt, så find en anden.
Når du har fundet den bog du gerne vil læse uddrag fra, trykker du på knappen "hent gratis uddrag"
Uddraget kommer til at ligge på din personlige bogreol. Læs uddraget. Når du har læst uddraget, tryk på bogreol.


Tryk rediger og slet uddraget.


Tryk på Lyd og derefter butik


Vælg en lydbog du gerne vil høre lydklip fra.
Når du har fundet den lydbog du gerne vil høre, trykker du "Afspil lydklip".
eReolen
Hvis ikke du vil købe bøger, men bare gerne låne dem kan du benytte ereolen.dk.
Centralbibliotekerne samt bibliotekerne i konsortiet bag Netlydbog.dk, Licensgruppen og Litteratursiden.dk har etableret en ny national ebogsservice til folkebibliotekernes lånere med støtte fra Udviklingenspuljen. Her kan du låne bøger fra de forlag som er tilmeldt projektet. Man kan låne 4 bøger om måneden.
Søgemulighederne er stadig begrænset på eReolen. Du kan søge efter en specifik bog du gerne vil læse, eller gå ind under kategorier, som desværre slet ikke er så afgrænset som f.eks. i netlydbøger. den indeholder kun kategorierne: Biografier og erindringer, krimi, spænding, børn og unge samt skønlitteratur. De bøger du finder på eReolen, er forholdsvis populære bøger. Læs evt. Birgitte Haag Jespersens indlæg på bloggen om hendes første erfaringer med eReolen.

For at kunne læse bøger fra eReolen på iPad, skal du første gang du vil låne en bog, installere app'en Bluefire Reader samt lave en Adobe id. Når du har gjort det, kan du nemt downloade den bog du gerne vil læse og derefter åbne den i Bluefire Reader, hvor den vil ligge indtil lånetiden er udløbet.
Når du gerne vil læse den bog du har downloadet trykker du bare på bogen i Bluefire Reader. Og så kan du begynde at læse. Når du trykker på skærmen, dukker en søjle op øverst og nederst på siden. Øverst står der hvad bogen hedder og i højre hjørne er der et ikon med et kryds og et bogmærke. Når du trykker på bogmærket, dukker en boks frem på skærmen, hvor du kan skrive en note. Efter du har skrevet noten kan du trykke på save, og noten bliver gemt. På den nederste søjle, kan du se hvor langt du er nået i bogen. Nederst er der 5 ikoner. Det første hedder "library", her kommer du tilbage til listen over dine downloadede e-bøger. Trykker du i stedet på "contents" kommer du ind i bogens indholdsfortegnelse, hvor du kan se hvor mange kapitler der er i bogen. Trykker du på et af kapitlerne kommer du frem til det. Hvis du trykker på ikonet "bookmarks" viser den de noter du evt. har lavet og du kan se hvor i bogen de er tilknyttet. trykker du på det du har skrevet, kommer du hen til det sted du har skrevet noten. Under ikonet "search" er det muligt at søge ord eller sætninger i bogen. Det sidste ikon er "settings", hvor du kan ændre på tekstens størrelse, lyset og måden siderne skal vendes på. Du kan også ændre på udseendet af teksten enten til "orientation look" eller "nigth mode" (som er sort baggrund og hvid tekst).


Opgave:
Find og installer Bluefire Reader fra app-store.


Tryp på Safari-app'en og skriv ereolen i googels søgefelt. Tryk på ikonet log in, og log in på din egen profil til Biblioteket.
Find en bog du gerne vil læse. Tryk på knappen lån. Hvis ikke du i forvejen har en adobe ID skal du trykke på (læs mere) ved 'ja, jeg har et Adobe ID'. Derefter kommer en tekst omkring Adobe ID. Tryk på Adobe.com og herefter 'create an Adobe account'. Når du har udfyldt alle felter, har du en Adobe ID.
Gå herefter tilbage til ereolen og tryk igen på 'lån' ved den valgte bog. Denne gang sætter du flueben ved, at du har installeret bluefire reader og en adope ID. Tryk på knappen download. Når bogen er downloadet, kommer der en knap frem, hvor der står 'åben i bluefire reader' tryk på knappen og du ryger direkte over i bluefire app'en, hvor du kan læse bogen.
Inden du får lov at læse, skal du lige prøve nogle af de muligheder du har: Slide over til side 9 og skriv en note. Tryk derefter ind på settings og ændre lystyrken til halv lysstyrke og lav den om til 'Nigth mode'.
Læs en side med dette layout. Ændr bagefter til det der passer til dig. Tryk på Bookmarks og slet den note du skrev tidligere.
Gå til sidst ind på contents og se hvor mange kapitler der er i bogen. Nu er det op til dig, om du vil læse hele bogen.
God fornøjelse med læsningen!
Eksempel på børnebøger fra app-store (da alle nedenstående koster penge, må I nøjes med at læse om dem her, og vente med at installere dem, til I køber jeres egen iPad :-) :

Mis med de blå øjne (42,00 kr i app-store)
Gyldendal lyt&læs - Du kan bladre i bogen, mens den bliver læst højt for dig. Der findes flere enkelte bøger fra Gyldendals Lyt&Læs i app-store. Bøgerne er for børn fra 2 år samt voksne med hang til gode historier.

De små synger (30,00 kr. i app-store)
App'en kan både bruges på iPhone, iPod-thouch eller iPad. App'en synger selv! De fine illustrationer fra bogen følger med og vokalen lyder fint. Du får 10 sange ved køb af app'en. 

Drengen der ville smage en kebab af Kim Langer (42,00 kr. i app-store)
App'en er en herlig iPad-app om drengen der ved hjælp af sin lugtesans går på opdagelse efter verdens bedste mad." - bogsnasker.dk
Den er nem at bruge også for små fingre. På hver side er der vist, hvor man kan trykke for at få ekstra lyde. Bogen bliver levende med hunde, der gør, katte der miaver og damer der prutter.

Flere apps, hvor du kan købe bøger fra:
Ibooks (gratis i app-store)
Her kan du købe mange bøger, både illustreret og ikke illustreret. Men ikke lydbøger. Og den har sin egen inkluderede iBookstore. Ligesom i Bøger kan du også læse uddrag fra bøger inden du køber dem. Her er det ikke nødvendigt at oprette en særskilt konto for at købe bøger da det er appels egen boogstore og du derfor køber direkte fra app-store.

Adventor book (gratis i app-store)
Kan du godt lide action og adventure bøger, vil denne app være god at kende. Alle bøgerne er på engelsk. engelsk. Du skal også være opmærksom på at prisen står i dollar og ikke kroner! Ellers minder den om de andre typer at apps, hvor du kan købe bøger.

Kindle (gratis i app-store)
Måske tænker du ebogslæser når du høre ordet kindle, men nu er det også muligt at læse Kindle bøger på iPad. For at købe og læse kindle ebøger kræver det, at du opretter en gratis konto på Amazon.com.
Der er rigtig mange bøger til kindle, men her skal du også kunne beherske engelsk, da alle er på engelsk. Udover bøger kan du også købe tidsskrifter, men fordi du bor i Danmark, er det ikke alle tidskrifter og bøger du kan købe. Desværre kan du ikke se hvilke du kan købe, før du vil betale for bogen/tidsskriftet.

Magasiner
Det er også muligt at læse magasiner på iPad'en. Det gode ved at læse magasiner på iPad'en er at fotografierne er mere naturtro på den store skærm med høj opløsning. Artiklerne er også mere omfattende og det er muligt at læse tidskrifter på nye måder, lidt ligesom aviserne. Tidskrifterne finder du via app-store på din hjemmeskærm. Mange af de store magasiner har deres egne apps. Du kan finde magasinerne ved enten at lede under genren livstil eller skrive magazine i søgefeltet i app-store. Leder du efter et bestemt magasin søger du bare direkte på navnet. Nogle magasiner skal læses via en magasinbutik-app og så efterfølgende downloades inde fra app'en - helt ligesom det fungerer med bogbutikkerne.

Afsluttende kommentarer: skriv en note på iPad
Så er du igennem det sidste tema. Nu mangler din gruppe bare at få snakket om de erfaringer I har gjort jer om iPad indtil videre: Hvad var godt/svært, uhensigtsmæssigt osv. Skriv en note på iPad og send den til Tina og Signe: tjc@holb.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar